VORES KONCEPT

FISKEKONEN.DK har specialiseret sig i at levere frisk fisk direkte til døren 2-3 gange om ugen. Vi har en lang tradition indenfor fiskebranchen, da Doris har været fiskekone på Gl. Strand gennem 44 år. Det giver os en stor erfaring med at udvælge de friskeste fisk og skaldyr til dig, som vi leverer på markedets bedste betingelser.

Dagsfriske fisk leveret inden kl. 17.00

Vi tilbyder kun de dagsfriske råvarer fra Københavns Fisketorv, som leveres senest kl. 17.00 samme dag. Fisken er pakket i en fiskekasse med is, der sikrer optimal holdbarhed - også hvis du kommer sent hjem fra arbejde. Dette giver dig samtidig mulighed for at anvende fisken 1-2 dage efter levering. Sammen med fisken får du en inspirerende opskrift på lækre fiskeretter.

Levering til døren med mulighed for rabat

Du har både mulighed for at få leveret fiskekasser til døren gennem en abonnementsordning eller bestille løbende, når du har behov. Som abonnent kan du vælge fisk eller fiskekasser, så ofte du vil, og du får altid 10% på alle vores produkter.

Ingen ekstra omkostninger og bindingsperiode

Vores priser inkluderer alle omkostninger - også fragt og gebyrer, og hvis du vælger at blive abonnent, så er der hverken bindingsperiode eller omkostninger inden opstart.

Levering 2-3 gange om ugen

Som noget helt unikt leverer vi 2-3 gange om ugen, og du kan bestille og ændre dine ordrer indtil kl. 16.00 dagen før din levering.

Kasser og indhold

Du kan også tilpasse kassen efter  behovet i din familie, og vi har både Hverdagskasser, Gourmetkasser og Specialkasser med hele og fileterede fisk, skaldyr og røgvarer til små og store familier. Du kan også vælge at sammensætte din egen kasse med vores sortiment under ”Alt godt fra havet”.

Introduktionstilbud

Hvis du vælger at blive abonnementskunde hos os, får du 50% rabat på din første fiskekasse. Herefter kan du frit vælge, om du vil fortsætte leveringen af frisk fisk.

Abonnementsfordele

Som abonnent får du 10% rabat på alle vores produkter og førsteprioritet til varer fra Fisketorvet. Såfremt vi ikke kan levere den ønskede vare, får du et endnu bedre produkt. Som abonnent får du også specialtilbud, og derudover er der en række andre fordele som abonnementskunde – se her.

Du kan også se se under vores FAQ, som besvarer en række af de mest almindelige spørgsmål, og i øvrigt kan du finde vores forretningsbetingelser her.

Doris Marx

Doris har været fiskekone på Gl. Strand i 44 år og sluttede sit virke i 2008. Hun er oplært af sin svigermor Karen Marx, som også sad på Gl. Strand frem til sin pension i 1979. Gennem de senere år var Doris den sidste fiskekone på Gl. Strand, og da hun valgte at slutte, gik det ikke ubemærket hen i hverken presse eller gadebilledet.

I dag fungerer Doris som en kvalitetsbevidst nøgleperson, der sikrer, at Fiskekonen.dk kan levere markedets bedste og mest friske råvarer til vores kunder. Doris udvælger desuden spændende opskrifter til ugens fiskekasser, så vi løbende kan inspirere til unikke smagsoplevelser.

Kenneth Marx

Kenneth er uddannet civiløkonom (MBA) og har arbejdet som chef for en stor logistikvirksomhed, som blandt andet er specialiseret i hurtige og temperaturfølsomme transporter. Kenneth har stor erfaring med indkøb, salg og logistik kombineret med forretningsudvikling. 

Hos Fiskekonen.dk har Kenneth ansvaret for salg, produktion og forretningsudvikling; sidstnævnte i tæt samarbejde med Doris.

Kenneth bor i Jyllinge sammen med sine to børn og er bidt af cykling og veteranbiler. Han er i øvrigt søn af Doris Marx, og har haft sin gang på fisketorvet som dreng sammen med sin mor og farmor.