VORES KONCEPT

Spørgsmål

Kan jeg nøjes at prøve én gang?

Ja da. Der ingen forpligtigelser er ved at blive oprettet som kunde. Vi håber, at du får smag for den gode fisk og måske får lyst til at blive fast abonnent. Men der er INGEN forpligtigelser og vi bombarderer dig heller ikke med mails, hvis du hellere vil handle en enkelt gang.

Hvorfor skal jeg blive abonnent?

Fordi du så er sikker på at få dejlig, frisk og varieret fisk hver uge. Præcis som det passer dig, uden at du skal huske at bestille. Som abonnent får du 10% rabat på samtlige af vores varer samt en masse andre fordele. Dine bestillinger kan altid ændres; faktisk helt frem til kl. 16 dagen før levering, når det gælder abonnementskasser og alt godt fra havet.

Forpligter jeg mig til noget som kunde ?

NEJ, der er ingen skjulte forpligtelser, deposita, gebyrer eller andre skjulte ting.

Er jeres priser ikke lidt høje ?

Vi går ikke på kompromis med hverken kvalitet eller variation. Derfor ligger vores ikke i den billigste ende, men heller ikke i den dyreste. Hvis du sammenligner vores priser med andre på markedet, vil du opdage, at selvom vi har markant højere fleksibilitet, er vores priser endog meget konkurrencedygtige. Især når du tager højde for, at abonnenter får 10% rabat, at der er meget fisk i kasserne og at vi ikke har nogen gebyrer.

Kan fisken holde sig frisk, hvis jeg kommer sent hjem?

Ja sagtens. Fiskekassen er pakket med is og holder en temperatur på 0-2º. Den kan uden problemer holde din fisk frisk helt frem til kl. 24 på leveringsdagen. Også om sommeren når udendørstemperaturen er på 20º. Vores fiskekasser bliver pakket på leveringsdagen og ikke aftenen før, som mange andre leverandører gør.

Skal jeg være hjemme når fiskekassen kommer?

Nej det behøver du ikke. Vi stiller fiskekassen ved din dør, medmindre du ønsker, at vi skal stille den eks. i carporten i stedet. Vi leverer frem til kl. 17, men vi kan ikke sige nøjagtigt hvornår, da det afhænger af dagens antal leveringer.

Hvor længe holder fisk?

Du får naturligvis den største smagsoplevelse, hvis du spiser din friske fisk samme dag, som den leveres - direkte fra Fisketorvet. Men du kan sagtens tilberede den op til to dage efter, hvis du ompakker den og stiller den i køleskabet. Du kan selvfølgelig også fryse fisken og nyde den en anden dag. 

Jeres opskrifter er kun med 5-600 gr. fisk, er det ikke for lidt?

Jo, det synes vi egentlig også. Vores typiske kasse til 2 voksne og 2 børn indeholder minimum 700-800 gr. Men vores opskrifter kommer alle mulige steder fra, og er typisk baseret på 4 små portioner. Men du kan jo altid justere op, så det passer til jeres familie eller begivenhed.

Hvad hvis der er en dårlig fisk i min kasse?

Vi gør alt for, at det ikke skal ske, men skulle du alligevel få en fisk, der ikke er frisk, så send os en mail på info@fiskekonen.dkog beskriv hvad der er galt.

Tager i kasserne retur?

Det gør vi desværre ikke, så dem skal du selv smide i skraldespanden. Vi overvejer dog at indføre returemballage på et senere tidspunkt, hvis vi kan finde en fiskekasse, der er egnet.

Er der opskrifter med?

Der er altid spændende opskrifter med i vores abonnementskasserne Hverdagskassen og Gourmetkassen. Og her på sitet finder du masser af andre lækre opskrifter, der kan bruges med vores specialkasser.

Hvor kommer fisken fra?

Lige fra havet! Vi får al vores fisk leveret direkte fra Københavns Fisketorv på leveringsdagen. Fisketorvet modtager deres varer enten direkte fra fiskerne eller fra fiskeauktioner. Arbejdsdagen på Fisketorvet starter allerede kl. 2 om natten, for at du kan få frisk fisk leveret samme dag.

Hvad med betaling, er det sikkert?

Ja da. Betaling hos Fiskekonen.dk sker gennem ePay.dk, der er førende udbyder af betalingstjenester over nettet. De lever op til alle sikkerhedskrav, der stilles af Nets (det tidligere PBS). Du kan kun ske med betalingskort, og når du opretter dig som kunde, skal du samtidig oplyse dine betalingskortoplysninger en gang for alle. Dine kortoplysninger opbevares ikke hos Fiskekonen.dk, men alene hos ePay.dk. Betaling er fuldstændig sikker og vi trækker først penge på dit kort, efter vi har leveret dine varer – aldrig før.

Jeg skal på ferie, hvad så?

Nyd det! På ”Min side” kan du nemt angive, hvor længe du skal på ferie og sætte dine leveringer i bero imens. Vi kan også leverer din kasse direkte til f.eks. et sommerhus, hvis det ligger i et af vores områder.

Er fisk økologiske?

Man kan kun økologimærke opdrættet fisk, hvor man kan føre detaljeret kontrol med foder mv. Da vi kun sælger vildtfanget fisk, hvor den slags kontrol midt i Atlanterhavet selvfølgelig er umulig, er ingen af vores fisk økologimærkede. Til gengæld kan vi garantere at de har haft masser af frisk hav at leve i. Alle vore fisk lever dog op til ”Nøglehulsmærkning” (noeglehullet.dk).

Hvad er jeres portionsstørrelser?

Til voksne beregner vi ca. 250 gr. og til børn 100-125 gr., så en fiskekasse til  4 personer indeholder således minimum 700-800 gr.

Hvad hvis jeg alligevel ikke vil have min fiskekasse i en uge?

Så afbestiller du bare. Hos fiskekonen.dk kan du ændre din bestilling helt op til kl. 16 dagen før levering. Denne fleksibilitet finder du kun på Fiskekonen.dk.